Tilsynsrapport Dagtilbud: Børnehjørnet Dato: 11. september 2023 Ordinært tilsyn Dagtilbudsafdelingen

Indledning På baggrund af det pædagogiske tilsyn er der udarbejdet nedenstående sammenfatning og vurdering af dagtilbuddet.

Dagtilbud: Tilsynstype: Sagsnummer: Dato for observation Dato for tilsynsmøde: Børnehjørnet Ordinært tilsyn 28.18.00-K09-8-23 16. august 2023 6. september 2023

Ledelse: Medarbejderrepræsentanter: Forældrebestyrelsesrepræsentant: Tværfagligt Center for Børn & Unge Tilsynskonsulent: Tilsynets formål og indhold Kristina Brøndum Rodt (leder), Marianne Parbo , Anna Louise Christensen (pæd. leder) Tina Fuglsang Christensen Mona Hamilton (pæd. rådgiver) Karin V. Hermansen, Lisbeth O. Friis Formålet med det pædagogiske tilsyn er todelt, idet det både har et kontrolperspektiv ift. overholdelse af den gældende lovgivning samt Vejle Kommunes målsætninger og prioriterede indsatser i dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er også en kvalitetssikring af nuværende praksis og en mulighed for drøftelse af udviklingsmuligheder i det enkelte dagtilbud. Tilsynets indhold indebærer følgende: Advisering om uanmeldt tilsynsbesøg op til 3 mdr før Dagtilbud udfylder spørgeskema vedr. legelæringsmiljøvurdering + øvrig dataindsamling Uanmeldt observationsbesøg Anmeldt tilsynsmøde Afrapportering 1 Samlet konklusion Vurdering af den pædagogiske kvalitet tager afsæt i, hvad forskningen peger på i forhold til, hvad der har betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der vurderes både på strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet, som udgør tre hoveddimensioner i vurdering af dagtilbudskvalitet.

Børnehjørnet er en privat daginstitution med plads til 50 børn, fordelt på 15 vuggestuepladser og 35 børnehavepladser. Det vurderes, at der arbejdes ud fra den lovgivnings- og forvaltningsmæssige ramme.

I Børnehjørnet er der generelt en positiv og tryg stemning. Der er tillidsfuld kontakt mellem børn og voksne og tilsynet oplever også særlige gode legerelationer børnene imellem.

Et tilsyn vil altid give anledning til nye overvejelser og eventuelle justeringer, der kan give børnene, fornyede betingelser for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket ses i de givne fokuspunkter. I et tilsyn vil der altid gives fokuspunkter, som dagtilbuddet med fordel kan forholde sig til. Opfølgningspunkter gives når der skal igangsættes en mere målrettet indsats. Henstillinger gives ved bekymring for kvaliteten i dagtilbuddet.

Fokuspunkter:

• Hav gerne et fokus på, at de forskellige lege- og læringsmiljøer fremstår inviterende og klar til leg for børnene. Sæt gerne legematerialer frem, der inspirerer til leg. • Overvej hvordan der kan være ”omsorg for rummene” med fokus på børnenes perspektiv. Hænger billeder i børnehøjde? Er rummet indrettet ud fra børnenes behov? • Vær gerne på forkant med aktiviteter og rutinesituationer, da det frigiver tid til at være nærværende sammen med børnene. • Fortsæt arbejdet med at følge børnenes spor, så det kommer til at betyde flere og længere møder med det enkelte barn. Brug gerne flere åbne spørgsmål (hvspørgsmål) så der bliver plads til flere møder med længere samtale • Overvej fortsat og løbende, hvordan fødselsdagsfejring afholdes. Hvor mange elementer skal være med? Skal det fejres i små eller store fællesskaber? Hvordan organiseres det, så det er meningsfuldt for både fødselsdagsbarn og øvrige børn? • Hav fortsat en opmærksomhed på, hvordan børn i udsatte positioner også oplever positive legeoplevelser og får hjælp og støtte hertil. Opfølgningspunkter: • Legepladsens indretning og æstetik kan med fordel forbedres, så børnene har bedre vilkår for leg, fordybelse og fællesskaber. Lav fx en vejbane i cykleområdet med parkeringsplads, vaskehal og vejskilte, så børnenes leg kan udvides og udvikle sig. Overvej gerne hækplanter langs hegnet, så det afskærmer for trafik og forstyrrelser. Overvej generelt hvordan legepladsen kan fremstå indbydende og hvordan den kan blive et rart sted at være. • Systematik omkring sprogvurderinger og dialogprofiler. Sprogvurderinger skal udarbejdes ved alle 3-årige børn (3 år til 3 år og 6 mdr.). Dialogprofil foretages ved 2 alle 3-årige børn samt dialogprofil med alsidig udvikling anvendes ved alle førskolebørn. • Anvend den skriftlige styrkede læreplan og det pædagogiske grundlag løbende til at kvalificere det pædagogiske arbejde samt til at give et fælles fagligt sprog at drøfte pædagogikken ud fra. Henstillinger: • Ingen Tilsynets observationer Der er observeret ud fra, hvad forskning viser, er de vigtigste kontekster for et barns udvikling i de nærmeste omgivelser; relationer, fysiske omgivelser og lege- og aktivitetsmuligheder. De tre områder er de mest grundlæggende for den pædagogiske kvalitet. Der er observeret i to timer en formiddag. Lederen deltog i observationerne.

Fysiske omgivelser Indretningen af de fysiske omgivelser har stor betydning for børnenes muligheder for erfaringsdannelse og for daginstitutionens sociale liv og dermed børnenes udvikling og læring. Barnet er i en periode, hvor erfaringer og læring sker gennem det at undersøge og gå på opdagelse. Barnets hele færden i institutionen danner grundlag for erfaringsdannelsen. Rummene skal invitere til lege, aktiviteter og andre gode læringsoplevelser. Observationer omhandlende fysiske omgivelser KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, s. 38) Rum, interiør, materialer inde som ude udgør tilsammen en ramme, som ifølge forskningen har betydning for børns erfaringsdannelse og sociale liv. Det fremhæves også i den styrkede læreplan, at den fysiske indretning er med til at sikre alle børn trivsel, sundhed, udvikling og læring. Derfor er den fysiske indretning vigtig i vurderingen af den pædagogiske kvalitet. Børnehjørnet har til huse i et ældre to-etagers hus. Vuggestueafdelingen er på førstesalen, hvilket er et nyere tiltag med henblik på at skabe mere ro og færre forstyrrelser for de mindste børn. I underetagen er der to børnehavegrupper. Der er konkret arbejdet målrettet med at skabe inspirerende og inviterende lege- og læringsmiljøer for børnene, hvor der er skabt rum i rummene med tematiserede legeområder. Der er tilgængelige og varierende legeredskaber i børnehøjde, som medvirker til at styrke både den børneinitierede leg samt børnenes indbyrdes leg med hinanden, da legen naturligt udvikler sig, fordi rammerne indbyder til det. 3 I Børnehaven er der to grupperum delt med en foldedør. Der er gode eksempler på rum i rummene og tematiserede legeområder. Der er fx bilhjørne med biler og biltæppe. Der er læsehjørne med sofa, bogreol, lampe og net. Der er et område til omsorgsleg med køkken- og dukkelegetøj. Generelt er der tydelighed i rummene, så børnene ved, hvad de må og kan. Rum i rummene er bl.a. afskærmet og adskilt af flytbare skillevægge, der giver mulighed for mere fordybelse i legen. Enkelte steder fremstår de tematiserede legeområder ikke inviterende og klar til leg. Det ses fx ved bøgerne, som ligger lidt hulter til bulter. I Børnehjørnet er der også et værksted, som giver mulighed for kreative aktiviteter og bruges dagligt af børn og voksne og børnene skal selv tilgå forskellige kreative materialer. Der er spor af børnene, fx i form af tegninger. Der er generelt pynt og udsmykning, der bidrager til en hyggelig stemning samt også giver noget at tale sammen om. I vuggestuen er der to grupperum og et mindre fællesrum, som mest fremstår som opbevaring af stole og borde. Fællesrummet er ved at blive renoveret. I vuggestuens grupperum er der også fokus på at skabe rum i rummene samt tematiserede legeområder. Der er legekasser med billeder af kassens indhold. Der hænger piktogrammer, der illustrerer dagens forskellige aktiviteter. I vuggestuen er der også eksempler på, hvor der ikke er gjort klar til leg. Fx der der stablet flere ting oveni hinanden i en dukkevogn eller i kasser. Der er også billeder af børnene, som hænger bag ved en reol, så de er ikke lette at se. Legepladsen er endnu ikke opdelt mellem vuggestue og børnehave, men det er på ønskelisten i Børnehjørnet. Generelt er der flere fremtidige planer om at etablere en separat legeplads til vuggestuebørnene, en ny sandkasse, en urtehave og et nyt cykelskur. På nuværende tidspunkt, hvor tilsynet er til stede, ses områder på legepladsen, hvor der er mulighed for både fysiske aktive lege og mere rolige lege. Der er legehuse med køkken, der er mulighed for at køre scooter og cykle, der er mulighed for sandkasseleg, konstruktionsleg med byggeelementer. Der er også et lille klatretårn, vipperedskaber, en ”bus” hvor børnene kan sidde. Børn og voksne kan fordele sig og lege i mindre grupper, hvilket også giver mulighed for uforstyrret og fordybende leg. Generelt er der potentiale for at højne og kvalificere de tematiserede legeområder på legepladsen, så de fremstår indbydende og inviterende for børnene. Brug gerne de gode erfaringer fra lege- og læringsmiljøerne indenfor, til at kvalificere lege- og læringsmiljøerne udenfor. Legepladsen ligger lige ud til en trafikeret vej, så der er mange forstyrrelser med busser og biler, der kommer forbi. Der er kun et trådhegn imellem den trafikerede vej og legepladsen. Det kunne være relevant at overveje, hvordan legepladsen kan afskærmes, så der er mulighed for mere fordybelse. Anbefalinger og spørgsmål til refleksion: Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at arbejde med: • Hav gerne et fokus på, at de forskellige lege- og læringsmiljøer fremstår inviterende og klar til leg for børnene. Sæt gerne legematerialer frem, der inspirerer til leg. • Overvej hvordan der kan være ”omsorg for rummene” med fokus på børnenes perspektiv. Hænger billeder i børnehøjde? Er rummet indrettet ud fra børnenes behov? 4 • Legepladsens indretning og æstetik kan med fordel forbedres, så børnene har bedre vilkår for leg, fordybelse og fællesskaber. Lav fx en vejbane i cykleområdet med parkeringsplads, vaskehal og vejskilte, så børnenes leg kan udvides og udvikle sig. Overvej gerne hækplanter langs hegnet, så det afskærmer for trafik og forstyrrelser. Overvej generelt hvordan legepladsen kan fremstå indbydende og hvordan den kan blive et rart sted at være. Relationer Relationer mellem barnet og de omgivende voksne samt relationen børn imellem har grundlæggende betydning for barnets udvikling. Det fremgår af forskning og udviklingspsykologisk viden, at en udviklingsfremmende relation mellem pædagogerne og børnene, en god relation mellem pædagogerne og forældrene og endelig gode relationer børnene imellem, er væsentlige indikatorer på god pædagogisk kvalitet. KIDS – Kvalitetsudvikling i Daginstitutioner, s. 40 Observationer omhandlende relationer Trygge og anerkendende relationer er afgørende for at yde omsorg, Forskning og den styrkede læreplan peger på, at både relationerne mellem barn og pædagogisk personale og børnene imellem har afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling. Tilsynet oplever nysgerrige og imødekommende børn, som har tillidsfuld kontakt med de voksne. Der er mange gode legerelationer børnene imellem og de voksne er opmærksomme og tilgængelige for børnene og viser interesse for det, børnene er optaget af. Tilsynet lægger mærke til en venlig og imødekommende tone mellem børn og voksne. Ved samling og måltidet er der små fællesskaber omkring bordene med samtaler, der tager afsæt i børnenes interesser. De voksne fremstår generelt i børnehøjde med børnene. Der vises interesse for det børnene laver – går gerne i hug, har øjenkontakt og giver sig tid til at lytte og spørge ind til det, børnene er optaget af. Anbefalinger og spørgsmål til refleksion: Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at arbejde med: • Fortsæt arbejdet med at følge børnenes spor, så det kommer til at betyde flere og længere møder med det enkelte barn. Brug gerne flere åbne spørgsmål (hvspørgsmål), så der opstår endnu flere muligheder for længerevarende samtaler. 5 Leg og aktivitet For at kunne udvikle sig har børnene brug for at lege med andre børn og for at blive mødt af nærværende voksne. Der skal være tilbud om aktiviteter og gode lege- og læringsmuligheder. Noget at være sammen om i et fælles tredje. Børn lærer og udvikler sig gennem leg med hinanden, og voksnes kommunikation og interaktion med børnene fra den helt tidlige barndom og med de fysiske udviklings- og læringsmiljøer er essentielt for børns udvikling. KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, s. 44 Observationer omhandlende leg og aktivitet Leg og aktivitet giver trivsel, udviklings- og læringsmuligheder og noget at være sammen om i fællesskaber over hele dagen. Deltagelsesmuligheder er ifølge forskning helt afgørende for børns udvikling og trivsel og står også centralt i den styrkede læreplan – og derfor er kvaliteten af leg og aktiviteter relevant og betydningsfuld i vurderingen af den samlede kvalitetsvurdering. Tilsynet observerer både børneinitierede lege og vokseninitierede aktiviteter og der opleves en god balance i, hvornår der er hvad. Det summer af leg og legestemning før samling og formiddagsmåltidet. Lege- og læringsmiljøerne understøtter børnenes leg og de voksne er opmærksomme på at skabe gode vilkår for børnenes leg, selv om der er mange lege i gang. Der ses både leg med lego, leg med magneter, hygge i læsekrogen, nogle tegner, andre leger med køkken- og omsorgslege. Der tages afsæt i det børnene er optaget af, og der er umiddelbart ikke en masse regler, der begrænser børnenes leg. Det er også muligt for børnene at gemme en leg, fx lego- og magnetkonstruktioner, som de kan lege videre med på et senere tidspunkt. I overgangen fra leg til samling, introduceres børnene til oprydningen. Ved nogle af børnene fortsætter legen som en del af oprydningen. Der er en god oprydningsstemning, hvor de voksne også følger børnene og hjælper, hvor der er brug for det. Fødselsdagsfejring afholdes for begge børnehavegrupper, hvor foldedøren åbnes, imens alle børn sidder ved bordene. Der går lidt tid, inden en voksen tager styringen og de voksne er umiddelbart ikke helt på forkant med at finde fødselsdagskasse og flag. Musikkassen med forskellige instrumenter står foran og han piller lidt ved den. En voksen tager kassen og siger ”det er jo sådan set ikke dig, der har fødselsdag”. Hav gerne en opmærksomhed op, at det er de voksnes ansvar at være på forkant – og mød børnene med positive forventninger. I fødselsdagsfejringen er der fødselsdagsritual med fødselsdagsstol, flag, sang og gave. Til sidst deles der fødselsdagsboller ud, hvor fødselsdagsbarnet hjælper – og en voksen deler også ud for at undgå unødig ventetid, hvilket er en fin opmærksomhed. Da fødselsdagsfejringen er slut, lukkes foldevæggen til og grupperne spiser og har samling hver for sig – hvilket gør det mere overskueligt for børnene og giver også mulighed for en nærværende stemning. Der er generelt en god fordeling af børn og voksne, hvor der er fokus på dem, man sidder sammen med – det medvirker til at styrke relationerne børn og voksne imellem. 6 I samlingerne inddrages børnene og der er tavler og piktogrammer, der understøtter temaerne og beskederne, der tales om. Børnene har mulighed for at vælge, hvad de gerne vil – om de vil i værkstedet, om de vil lege eller om de vil ud. Ni børn gå med i værkstedet, hvor der skal males på vesterhavssten. Materialer er fundet frem og inden for rækkevidde. Børnene inddrages og guides. De vælger selv en sten og der er en positiv og anerkendende stemning, hvor den voksne sætter ord på og guider børnene. Hun siger fx ”tusserne kan godt være lidt trætte… man må gerne låne af hinanden… man må tegne lige hvad man vil”. Børnene inddrages og der er en positiv guidning. På legepladsen er der børn og voksne fordelt rundt på legepladsen og de voksne deltager i børnenes leg – fx både i cykling, farve med kridt, i sandkassen og i bygning af små huse. Et barn har svært ved at finde ind i en leg, hvor en voksen hjælper barnet med i byggelegen. Barnet har svært ved at finde ro i kroppen. Barnet forsøger at samarbejde, men får ikke vedvarende støtte og hjælp og kommer derfor ikke rigtig med i legen. Den voksnes opmærksomhed er i øjeblikket på at bygge og ”glemmer” umiddelbart at hjælpe barnet videre i legen. Anbefalinger og spørgsmål til refleksion: Med henblik på at højne kvaliteten yderligere, anbefales det særligt at arbejde med: • Vær gerne på forkant med aktiviteter og rutinesituationer, da det frigiver tid til at være nærværende sammen med børnene. • Overvej fortsat og løbende, hvordan fødselsdagsfejring afholdes. Hvor mange elementer skal være med? Skal det fejres i små eller store fællesskaber? Hvordan organiseres det, så det er meningsfuldt for både fødselsdagsbarn og øvrige børn? • Hav fortsat en opmærksomhed på, hvordan børn i udsatte positioner også får oplever positive legeoplevelser og får hjælp og støtte hertil. Den styrkede læreplan Der arbejdes med og ud fra den styrkede læreplan og det pædagogiske grundlag i Børnehjørnet. Læreplanstemaerne anvendes på tværs af temaer i det daglige pædagogiske arbejde. Læreplanen er evalueret løbende. I forbindelse med dette tilsyn vil den igen drøftes og justeres. I tilsynet drøftes også vigtigheden af at anvende den styrkede læreplan og det pædagogiske grundlag løbende – til at kvalificere og evaluere det pædagogiske arbejde med fokus på ”gør vi det, vi siger, vi gør?” Samt give fælles ejerskab af den styrkede læreplan. Sprogindsatser og understøttende sprogstrategier Der er to sprogansvarlige, der medvirker til at sikre et lærerigt og sprogstimulerende læringsmiljø. De sprogansvarlige giver både sparring og videns deler med det øvrige personale, så alle har viden om en god sprogkultur i børnehøjde. I hverdagen anvendes dialogisk læsning, digte, rim og remser, piktogrammer mm.. 7 Der er endnu ikke en fast systematik i, hvordan de obligatoriske og lovmæssige sprogvurderinger foretages. Dette er et vigtigt opfølgningspunkt, som forventes at være opfyldt ved næst kommende opfølgende tilsyn i 2024. Stærkere fællesskaber / AKT I Børnehjørnet er der to, der har AKT-funktionen. Én i vuggestuen og én i børnehaven. Der er et tæt og godt samarbejde med TCBU med faste koordineringsmøder. TCBU beskriver, at Børnehjørnet løfter opgaver med målrettet fokus på børn med særlige behov. Der er afsat ugentlig tid til AKT-opgaver og der afsættes ekstra tid ved behov. Der er generelt et fokus på at skabe lige muligheder for at være en del af et fællesskab for alle børn og der er en opmærksomhed på, at det er de voksnes ansvar igennem hverdagens struktur og leg for børnene. Overgange Der er generelt et fokus på at skabe trygge og sammenhængende overgange, uanset om det er internt i institutionen eller overgangene fra hjem til institution eller på vej mod skole. Der er små ritualer forbundet med de forskellige overgange, hvilket skaber tydelighed og forudsigelighed for børnene. Der er samarbejdsaftaler med både Dagplejen og Sundhedsplejen. Børnehjørnet har et godt samarbejde med distriktsskolen. Forud for skolestart starter de kommende skolebørn i en 5-årsgruppe, hvor de mødes en gang ugentlig til lege og aktiviteter, der er målrettet aldersgruppen. Forældresamarbejdet Forældrebestyrelsesformanden beskriver Børnehjørnet som et trygt og godt sted. Der er en oplevelse af, at man som forældre bliver inddraget og lyttet til. Samarbejdet fungerer godt mellem forældre, ledelse og medarbejdere og Børnehjørnet opleves som et fælles hus, hvor alle vil hinanden og det er ikke opdelt i ”dine og mine børn”. Ofte får forældrene gode historier med hjem fra børnenes dag – både mundtligt og via IT-platformen Parent. Der opleves en tydelig sammenhæng mellem det de voksne dokumenterer og det børnene fortæller hjemme. De voksne fremstår ifølge forældrebestyrelsesformanden som engagerende, hvilket smitter af på børnene. Der er et ønske fra forældrebestyrelsens side om endnu mere samarbejde på tværs af daginstitutionerne i byen i forhold til overgangsarbejdet med de kommende skolebørn. Opfølgning I løbet af 2024 vil kontaktkonsulent fra Børne- og Ungeforvaltningen afholde et anmeldt opfølgende tilsyn med ledelsen med afsæt i seneste tilsynsrapport. 8